Hvis du kan genkende dette, så er det dig vi leder efter!
- Du er utrolig måldrevet. Du elsker et klart mål og en klar retning, og der findes nærmest ingen bedre følelse, end at nå de mål du har sat dig. At vækste noget, at mærke fremdrift og at se resultater, giver dig energi.
- Du får energi af at møde nye mennesker og netværke. Du er god til at pleje en relation over længere tid, da det føles helt naturligt for dig. Du er typen alle husker, fordi du tog dig tid til at sige hej og være til stede.
- Du drives af at få et smil frem hos andre, og du bærer det altid rundt selv. Du bruger måske humor, eller har bare let til smil, men uanset smitter det altid positivt af på andre. Din begejstring og passion er ikke til at tage fejl af – og du elsker at mærke andres begejstring.
- Når du har lavet en aftale, tager du 100% ansvar for den. Du føler et stort ejerskab, da du ikke bryder dig om uforløste ting. Du er pålidelig, og det billede forventer du, af gode grunde, at andre også har af dig.
- Du er utålmodig af natur. Du vil helst bare gerne i gang. Derfor oplever andre ofte at du naturligt tager initiativ, og får tingene til at ske. Din energi er overbevisende, og du trives godt i at træffe dine egne beslutninger. Du vil gerne fremad.
Dine ansvarsområder vil være:
- Identificere og opsøge nye kundeemner (canvas) i samarbejde med vores anden salgskonsulent
- Afholde salgspræsentationer med kunder og forhandle kontrakter
- Udvikle og opbygge kunderelationer, og spotte nye samarbejdsmuligheder
- Udarbejde markedsundersøgelser (konkurrentanalyser, kundetendenser m.m.) – så du bidrager til nye salgsstrategier og forretningsmuligheder
- Naturligvis godt styr på CRM og rapportering til ledelsen af salg og processer
Hvad vi forventer af dig:
- Du ved hvad det kræver at være opsøgende sælger til b2b. Du kender derfor til den struktur, planlægning og selvdisciplin som det kræver, for at lykkes i sådan en rolle.
Og vigtigst af alt – du elsker at være i netop den rolle! - Har du erfaring med kørende salg, er det en stor fordel.
- Det er også en fordel hvis du har kendskab til mad- og kokkebranchen, men ikke et krav.
- Du taler og forstår dansk, og du har kørekort.
Hvad vi tilbyder:
- Frihed under ansvar (den slags hvor vi faktisk mener det!)
- Stor indflydelse på at præge hverdagen og salgsstrategien
- Fast grundløn med pension + salgsbonus
- Firmabil (hvide plader) – inklusiv fri brændstof i hele verden
Om Compass Group og teamkulturen
Compass Group er en stabil spiller på markedet inden for måltids- og serviceløsninger. Du har mulighed for at komme med ombord, hvor vækstplaner og frihed under ansvar er i fokus.
”Men hvad mener I med frihed under ansvar?”
Vi ansætter folk som vi stoler på, kan deres kram. Og det man ikke kan på forhånd, det lærer vi dem. Vi går ind for autonomi, og for at skabe en hverdag hvor man trives under det ansvar man har. Når man får energi af at løse sine opgaver, så oplever vi at medarbejderne naturligt tager mere medansvar, og at kvaliteten derfor altid er høj.
I salgsafdelingen får du 6 kollegaer, og arbejder også tæt med marketing, business development, produktudvikling og hele vores kommercielle team. Et DNA i vores kultur er at vi kalder en grydeske for en grydeske, og respekterer hinanden. Her er der nemlig plads til at være sig selv, og til at tale åbent om tingene.
Kulturen hos os er en god blanding af en morgenhilsen ved kaffemaskinen, og et fælles drive om at levere service fra den øverste skuffe. Vi er både sociale og hårdtarbejdende, fordi vi mener man godt kan have det sjovt, imens man leverer 100%.
Profilering i rekrutteringsprocessen
I rekrutteringsprocessen bruger vi talentprofiler. Du vil derfor i løbet af processen modtage et link til profilen.
Det handler ikke om at svare rigtigt eller forkert, men om hvorvidt din naturlige adfærd og dine styrker matcher den kontekst du skal arbejde i, her hos os. Du skulle helst gå hjem med armene over hovedet.
Kan du genkende dig selv i opslaget?
Så ser vi frem til at høre fra dig!
Spørgsmål
Har du nogle spørgsmål, så kontakt venligst:
Rasmus Schelde-Bollin
Recruitment & Talent Specialist
TalentX
Tlf: +45 92 90 01 08 og tast 1 for rekruttering.
Mail: rasmus@talentx.dk



















