Alle stillinger

HR-ansvarlig søges til Satellite Industries

Er du typen, der er grundig, fordi du ikke selv kan lade være med at tjekke efter? Tager du naturligt stort ansvar, og får du energi af at skabe struktur, stabilitet og en ordentlig hverdag for andre?

Så skal du læse videre!

Satellite Industries søger en HR-ansvarlig, der kan drive HR-driften i vores danske afdeling og være en tryg og tilgængelig sparringspartner for medarbejdere og ledere. Du arbejder tæt sammen med vores HR Manager i Bruxelles og håndterer de centrale HR- og lønopgaver, der får hverdagen til at fungere.
Timer: Fuldtid (eller deltid)
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Hirtshals

Hvis du kan genkende dette, så er det dig vi leder efter!

  • Du er skarp til rutiner, til at sikre dine deadlines og du bygger nemt struktur for dig selv og andre. Du oplever at du naturligt er meget detaljeorienteret, og du har ”orden i penalhuset”.
  • Når du har lavet en aftale, tager du 100 % ansvar for den. Du føler et følelsesmæssigt ansvar for at følge den til dørs, da du føler, at dit gode ry afhænger af det.
  • Du ser løsninger før problemer. Når noget går galt, bevarer du overblikket, finder vejen videre og får tingene til at fungere igen.
  • Du har let til smil og latter, og det smitter af på andre. Dit positive sind skaber en større tro hos andre på, at tingene nok skal gå. Du har ofte nemt ved at finde den positive vinkel.
  • Du møder mennesker med en oprigtig interesse. Du skaber tryghed, fordi du lytter, er nærværende og får andre til at føle sig velkomne og respekteret.
  • Du er undersøgende og grundig af natur. Du har lysten til at forstå regler, detaljer og systemer, og du går gerne et spadestik dybere for at være helt sikker.
  • Du er god til at skabe overblik. Du kan jonglere flere opgaver på én gang, prioritere skarpt og holde styr på både drift og deadlines uden at miste fokus.

Dine ansvarsområder vil være:

  • Sikre stabil HR-drift i Danmark. Herunder løn, time- og fraværsregistrering, ferie, barsel, personalegoder m.v. i samarbejde med ekstern lønpartner.
  • Håndtere administrativ HR fra A-Z: kontrakter, on- og offboarding, medarbejderdata og compliance samt sikre korrekt håndtering af dansk ansættelseslovgivning.
  • Være første kontaktpunkt for medarbejdere og ledere i Hirtshals og skabe tryghed og klarhed ift. HR-relaterede spørgsmål og processer.
  • Understøtte de lokale ledere i hele rekrutteringsprocessen og sikre en god og struktureret onboarding.
  • Bidrage til et stabilt og positivt arbejdsmiljø, og i samarbejde med HR Manageren udarbejde og udføre mindre HR-projekter og initiativer (medarbejderudvikling, træning, teambuilding m.m.)
  • Udføre bankafstemninger og udarbejde månedlige rapporter til økonomiafdelingen og ledelsen.

Hvad vi forventer af dig:

  • Du har mindst 3-4 års HR-erfaring og er klar til at tage et selvstændigt ansvar for HR-driften i Danmark.
  • Du har den nødvendige viden om dansk arbejds- og ansættelsesret og holder dig naturligt opdateret på regler og lovændringer.
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk. Kan du yderligere et europæisk sprog, er det en fordel, da vi er en international koncern.
  • Du er fortrolig med Office-pakken (særligt Outlook, Word og Excel).

Om Satellite Industries og teamkulturen

Satellite Industries er verdens største leverandør af mobile sanitetsløsninger og en global markedsleder med et stærkt fokus på kvalitet, stabilitet og ordentlighed. Vi er en familieejet virksomhed med amerikanske rødder og et europæisk hovedkontor i Bruxelles. Og selv om vi er store nok til at være markedsledende, er vi stadig små nok til, at samarbejdet er personligt, nærværende og præget af en stærk teamånd. Siden 2022 har vi været anerkendt som Happy@Work; noget vi er stolte af, og som afspejler vores kultur.

I Hirtshals er vi cirka 50 medarbejdere fordelt mellem kontor og produktion. Teamet har været igennem en del forandringer de seneste to år, og derfor har vi stort fokus på at skabe stabilitet, tryghed og en positiv hverdag. Her spiller HR en central rolle.

Som HR-ansvarlig i Danmark får du en rolle, hvor du er tæt på medarbejderne i Hirtshals og samtidig arbejder dagligt sammen med vores internationale HR Manager i Bruxelles. Du bliver bindeleddet mellem lokal drift og den internationale organisation, og du får en vigtig opgave i at sikre struktur, kvalitet og god energi i vores daglige HR-drift.

Hvad vi tilbyder

  • Et godt og trygt arbejdsmiljø.
  • En international arbejdsplads med 2-4 årlige udlandsrejser.
  • Mulighed for deltid (ca. 30 timer) og en fast hjemmearbejdsdag.
  • En attraktiv lønpakke, der matcher dine kompetencer og erfaring.
  • En årlig lønreguleringsproces baseret på objektive kriterier og tydelige målepunkter.

Profilering i rekrutteringsprocessen

I rekrutteringsprocessen bruger vi talentprofiler. Du vil derfor i løbet af processen modtage et link til profilen.

Det handler ikke om at svare rigtigt eller forkert, men om hvorvidt din naturlige adfærd og dine styrker matcher den kontekst, du skal arbejde i her hos os. Du skulle helst gå hjem med armene over hovedet hver dag.

Kan du genkende dig selv i opslaget? Så ser vi frem til at høre fra dig!

 

Spørgsmål
Har du nogle spørgsmål, så kontakt venligst:

Camilla B. Madsen

Recruitment Coordinator

TalentX

Tlf.: +45 5362 8226

Mail: camilla@talentx.dk

Søg stillingen

For at komme i betragtning til stillingen, skal du bare udfylde formularen herunder. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Hvad er dit fulde navn?*
Slip fil her eller
Maks. filstørrelse: 512 MB.

    TalentX er dataansvarlig for de oplysninger, du indsender gennem Gravity Form. Du accepterer, at vi registrerer og indsamler dine personlige oplysninger samt andet materiale i forbindelse med din ansøgningsproces. Vi kan dele dine oplysninger med vores medarbejdere, som er involveret i rekrutteringen, og tredjepart. Vi opbevarer dine oplysninger i op til 2 år. Når du indsender din ansøgning, accepterer og bekræfter du; at du har læst og enig i overstående, og at du giver samtykke af egen fri vilje til at vi må indsamle dine oplysninger.

    Andre stillinger

    Målrettet Sales Executive søges til Herodesk

    Timer: Fuldtid
    Tiltrædelse: Januar 2026
    Arbejdssted: 100 % Remote

    Senior Paid Social Specialist

    Timer: Fuldtid
    Tiltrædelse: Hurtigst muligt
    Arbejdssted: Lystrup, Aarhus

    SDR Team-Lead søges til NorthGRC

    Timer: Fuldtid
    Tiltrædelse: Hurtigst muligt
    Arbejdssted: Søborg (vi flytter tættere på byen i starten af 2026)

    Account Manager

    Timer: Fuldtid
    Tiltrædelse: Hurtigst muligt
    Arbejdssted: Aarhus

    Projektleder eller projekterende indenfor renovering søges til MMAKE

    Timer: Fuldtid
    Tiltrædelse: Aftales nærmere (vi afholder løbende samtaler, og ansætter når vi finder den rette)
    Arbejdssted: Herlev
    Se vores kundecases og få indsigt i, hvordan TalentX hjælper virksomheder med succesfulde løsninger inden for talentudvikling, rekruttering og ledelse.

    Backoffice Customer Service søges til UNOX

    Timer: Fuldtid
    Tiltrædelse: Hurtigst muligt
    Arbejdssted: Nørresundby, Aalborg (Sæby indtil primo 2026)

    Account Manager søges til Out of Home Media

    Timer: Fuldtid
    Tiltrædelse: Hurtigst muligt
    Arbejdssted: Aarhus

    Bogholder

    Timer: 30-37 timer
    Tiltrædelse: August
    Arbejdssted: Randers NV

    Teamleder til økonomiservice søges til Apacta

    Timer: Fuldtid
    Tiltrædelse: Hurtigst muligt
    Arbejdssted: Apacta, Aalborg
    cross